Jens Brinks snapshots oscillerer mellem det manifesterende konkrete og det lakonisk fabulerende. Der er en befriende face value over mange af fotografierne. Og så er der alligevel en grafisk detalje, en farve, en titel, der sætter en spore i beskuerens mulighed for at komme helt overens med billedet. Der leges med skala, altid med umiddelbarhed, aldrig med rendyrkelse eller perfektion som mål: når en Galaxe fremmanes i en skive vandmelon, er der taget en bid af den.